Abel Tesfaye, bedre kendt som The Weeknd, har udgivet et nyt nummer med den franske elektroniske duo, Daft Punk.

Nummeret hedder I Feel It Coming og efterfølger de to kunstneres Starboy, der udkom i september. Starboy er blevet et kæmpe hit og har allerede oversteget 230 millioner afspilninger på YouTube alene.

Det nye nummer er en mere afdæmpet oplevelse, men ligeså lyttervenligt som det første. Daft Punks velsmurte beat-maskine og velkendte virkemidler i forening med The Weeknds vokal resulterer i endnu en solid popbasker.

The Weeknds nye album tager navn efter første single Starboy. Albummet udkommer sidst i november og markerer det tredje studiealbum af kunstneren.

Lyt til det nye nummer, I Feel It Coming, herunder: