Top
Julia Sofia Aastrup

Dansk YouTuber lægger stemme til ny Powerpuffpige

Du har måske allerede hørt, at en ny Powerpuffpige har meldt sin ankomst. Nu er det blevet offentliggjort, at YouTuber Julia Sofia Aastrup skal lægge stemme til.

I sidste uge kunne Cartoon Network endelig løfte sløret for, hvordan deres nye Powerpuffpige, Bliss, skulle se ud, og hvilken skuespiller der skulle låne sin stemme til den nye karakter.

I dag er det så blevet afsløret, at den danske YouTuber Julia Sofia Aastrup har fået æren af at lægge stemmen til Bliss, når den danske version af Powerpuffpigerne får premiere.

“Jeg elskede Powerpuffpigerne som lille  – og det gør jeg stadigvæk i dag!  Det er sejt at serien handler om tre – nu fire – super stærke piger. Blis er en karakter der er let at relatere til, og jeg havde det så sjovt med at indspille stemme til hende,” siger Julia i en officiel udtalelse.

Vi glæder os meget til at se, hvilke nye eventyr Powerpuffpigerne skal ud på, når afsnittende med Julia Sofia som Bliss, har eksklusiv premiere på Cartoon Network den 16. oktober kl. 18:30.