Den ventede Game of Thrones-prequel er officielt et no go.

Tirsdag blev det afsløret, at der ikke længere er planer om at færdiggøre den planlagte pilot-episode, hvilket dermed betyder, at den nye GoT-serie officielt er droppet. Det skriver Deadline.

Det er ikke meget information, der er rent faktisk er lækket om den kommende serie, men det er tidligere blevet offentliggjort, at skuespillere som Naomi Watts, Miranda Richardson, Josh Whitehouse, Naomi Ackie, Miranda Richardson, Marquis Rodriquez, John Simm, Richard McCabe, John Heffernan og Denise Gough ville figurere på rollelisten.

Prequel-serien, der er skabt af Jane Goldman i samarbejde med George R.R. Martin, skulle ifølge Variety have fundet sted flere tusind år før den originale Game of Thrones-serie.

Den aflyste serie er blot ét blandt adskillige GoT-projekter, som HBO eftersigende har i ærmet. HBO har endnu ikke kommenteret på nyheden.

Men der er ikke kun dårlige nyheder. HBO annoncerede nemlig tirsdag, at GoT-serien House of the Dragon officielt er på vej. Så der er alligevel noget at glæde sig til.

LÆS OGSÅ:
HBO annoncerer 'Game of Thrones'-spin-off: 'House of the Dragon'