Gode nyheder for teamet bag den nye thrillerserie Killing Eve. Serien er nemlig blevet forlænget med en sæson 2 – og det er før serien overhovedet har haft premiere.

Sandra Oh og det resterende hold på BBC America må have klappet i deres hænder, da det tidligere i dag blev annonceret, at man allerede nu har besluttet sig for at forlænge den kommende thrillerserie.

Serien er en hæsblæsende omgang katten efter musen om jagten mellem en MI5-agent og en snu lejemorder og er baseret på Luke Jennings’ fortællinger om Villanelle.

Ud over Sandra Oh (Greys hvide verden) og Jodie Comer kan du også opleve danske Kim Bodnia i serien, der er produceret af Panorama Films.

Første sæson af Killing Eve har premiere på HBO Nordic den 9. april.

Se traileren til serien nedenfor: