Mangler du lidt godt tv? Fortvivl ikke. Vi har fundet ti nye film og serier, som vi synes, du i april måned skal fange, når de har premiere på Netflix.

1) Kevin Hart: What Now

Stand-up-superstjernen Kevin Hart er tilbage med et splinternyt show. Komikeren tager komikken til et helt nyt niveau, når han giver den alt, hvad han har foran 50.000 mennesker i Philadelphias Lincoln Financial Field. Og så byder showet desuden også på en lang og noget kreativ intro med ingen ringere end Halle Barry som co-star.

Showet havde premiere den 11. april på Netlifx.

 

2) Sandy Wexler

Adam Sandler har endnu en gang produceret eksklusivt indhold til Netflix, der tidligere har stået for distributionen af blandt andet The Ridiculous 6. Denne gang drejer det sig om filmen Sandy Wexler. Sandler spiller hovedrollen Wexler, der arbejder som manager i 90’ernes Los Angeles. Klog er han ikke ligefrem, men da han endelig falder over Courtney Clarke (spillet af Jennifer Hudson), der er en ekstremt talentfuld sangerinde, så ser det ud som om, han endelig har fundet klienten, der skal gøre ham rig.

Sandy Wexler havde premiere på Netflix den 14. april.

 

3) Sand Castle

Sand Castle foregår i Irak i 2003 og følger en gruppe amerikanske soldater i de tidligste dage af den anden del af Golfkrigen. Den uerfarne soldat Matt Ocre (spillet af Nicholas Hoult) er sammen med sit team beordret ud i Baqubahs ørken for at reparere en vandpumpestation, der er blevet ødelagt af amerikanske bomber. Det er i dette område, at Ocre opdager krigens sande ansigt.

LÆS OGSÅ:  Oplev Lady Gaga som du aldrig har set hende før i ny afslørende dokumentar

Sand Castle har premiere på Netflix den 21. april.

 

4) Before I Wake

Parret Mark og Jessie siger velkommen til et plejebarn, Cody, men har stadigvæk problemener med at komme sig over deres søns død. De opdager hurtigt, at den unge dreng besidder en meget unik og mystisk evne, som de forsøger at undersøge.

Before I Wake har premiere på Netflix den 28. april.

 

5) Chelsea

Den rapkæftede amerikanske komiker og talk show-vært Chelsea Handler skuffer sjældent. Hun er endnu en gang tilbage med en ny sæson af talkshowet Chelsea, som byder på politiske interviews, underholdning og samtaler med Hollywoods største stjerner.

Den nye sæson af Chelsea havde premiere den 14. april på Netflix, så det er bare om at komme igang.

 

6) Bill Nye Saves the World

Du kender ham måske allerede som den Emmy-nominerede vært Bill Nye the Science Guy. Og hvis du ikke har været indlagt til amerikansk børne-tv som barn, så er det også okay, at du ikke har hørt om ham før. Ikke desto mindre er den underholdende videnskabsmand Bill Nye tilbage på skærmen med den nye talkshow-serie Bill Nye Saves the World. Showet griber fat om en lang række forskellige emner fra et videnskabeligt synspunkt, og vi er sikre på, at det nok skal blive underholdende for folk i alle aldre, da Bill Nye om nogen besidder talent for at formidle videnskab på en sjov og lærerig måde.

Bill Nye Saves the World har premiere på Netflix den 21. april.

 

7) Girlboss

Den nye serie Girlboss er inspireret af New York Times best-seller-bogen #Girlboss af Sophia AmorusoHvis du ikke allerede kender til det navn, så kan vi fortælle dig, at det er kvinden bag fashion brandet Nasty Gal. Serien handler om Amoruso (spillet af Britt Robertson), der startede ud med at sælge vintagetøj på eBay, og inden hun fyldte 28 havde hun fået opbygget sig et million imperium i form af Nasty Gal. Serien er skabt og executive produceret af Kay Cannon, der blandt andet står bag Pitch Perfect og 30 RockCharlize Theron, Christian Ditter (How to Be Single) og Sophia Amoruso vil også fungere som producere på serien. 

De første 13 episoder af Girlboss, som hver er af 30 minutters varighed, får premiere på Netflix den 21. april.

LÆS OGSÅ:  Få det første kig på femte sæson af 'House of Cards'

 

8) Hot Girls Wanted: Turned On

Hot Girls Wanted: Turned On er en antologi i seks dele baseret på den anmelderroste dokumentar Hot Girls Wanted. Den ærlige fortælling skildrer en række personlige fortæller om mennesker, hvis liv er blevet påvirket som resultat af sociale medier, pornografi og internettets muligheder for virtuelle forhold, der altsammen bare er et klik væk. Serien undersøger blandt andet, hvordan det har indflydelse på mennesket at have forhold, der udelukkende er skærmbaseret. Serien havde premiere på dette års Sundance filmfestival.

Serien har premiere på Netflix den 21. april.

 

9) Dear White People

Efter en kontroversiel trailerlancering har den omtalte serie Dear White People snart premiere på Netflix. Serien har et amerikansk Ivy League-universitet som baggrund i en verden, man kalder “post-racial.” Satireserien, som samler op fra, hvor filmen fra 2014 af samme navn sluttede, følger en gruppe unge mennesker på Winchester University, som de navigerer gennem det akademiske landskab fyldt med social ulighed og politisk korrekthed (eller mangel på samme).

Ironi og brutal ærlighed er på skemaet, når Dear White People  har premiere på Netflix den 28. april.

 

10) Las Chicas del Cable

Las Chicas del Cable on Netflix

Den kommende spanske serie Las Chicas del Cable foregår i Madrid i året 1928. Det nationale telefonselskab har netop åbnet deres hovedkvarter i byens centrum, hvor hundredevis af piger stiller sig i kø til jobbet som “kabelpige.” Fire piger med vidt forskellige baggrunde får jobbet, og allerede fra dag ét er der masser af jalousi, misundelse og svigt – altsammen mixet sammen med sulten efter succes, venskab og kærlighed.

LÆS OGSÅ:  Her er den nye trailer til 'Stranger Things' sæson 2

Serien får premiere på Netflix den 28. april.