Netflix har langt om længe afsløret, hvem der skal spille prins Philip.

Rollen er gået til skuespiller Tobias Menzies. Det skriver Variety.

Tobias overtager rollen fra Matt Smith, der har spillet Philip i seriens to første sæsoner. Det forventes, at Menzies vil bære rollen for både sæson 3 og sæson 4.

Det er tidligere blevet afsløret, at det er Olivia Colman, der i sæson tre skal spille rollen som dronning Elizabeth II. Derudover skal Helena Bonham Carter spille dronningens søster, prinsesse Maragret. Hun erstatter Vanessa Kirby.

Claire Foy, der har spillet dronning Elizabeth, vandt i efteråret en Golden Globe for sin rolle i serien.

Sæson et og to af The Crown er tilgængelig på Netflix nu.