Det er officielt! Beverly Hills 90210 vender tilbage til skærmen.

Men ikke nok med, at den klassiske 90’er-serie vender tilbage til tv, så er det også i dag blevet offentliggjort, at seriens originale cast også vender tilbage.

Fox har eftersigende givet grønt lys til at producere seks nye episoder af serien, som forventes at få premiere allerede til sommer.

Skuespillere som Jason Priestley, Jennie Garth, Ian Ziering, Gabrielle Carteris, Brian Austin Green og Tori Spelling forventes alle at vende tilbage til serien.

Jason Priestley, der måske er bedre kendt af Beverly Hills-fans som Brandon Walsh, postede i dag en video på sin Instagram-profil, der bekræftede det, vi alle havde håbet på:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

This Summer… so excited to be working with all these good people again! @90210onFox @FoxTV #90210onFox

Et opslag delt af jason_priestley (@jason_priestley) den

Der er dog sket en del ændringer i den kommende udgave serien. De gamle skuespillere vender nemlig ikke tilbage til deres oprindelige roller, men i stedet forventes det, at de skal medvirke i serien som dem selv.

Serien vil derfor følge skuespillerne, som de prøver at få et reboot af serien stablet på benene, og i den proces viser det sig jo selvfølgelig, at det drama, der findes blandt skuespillerne, er langt bedre materiale end nye afsnit med de gamle karakterer. Det er næsten for meget meta til, at det kan forklares bedre.

LÆS OGSÅ:
Amerikansk tv-kanel siger ja til ny Star Wars-serie

Men there you go. Nyt Beverly Hills, 90210 til sommer. Yay?