Den anmelderroste Netflix-serie fik ikke lov til at leve længe. Efter kun to sæsoner er serien blevet aflyst.

The OA, der havde premiere på Netflix i december 2016, vender ikke tilbage med en tredje sæson. Det skriver Hollywood Reporter tirsdag. Det er blevet besluttet fire måneder efter seriens anden sæson havde premiere.

Brit Marling og Zal Batmanglij stod bag serien, der havde blandt andre Marling selv på rollelisten som Prairie Johnson – en kvinde der på mystisk vis dukker op igen efter at have været forsvundet i syv år.

Marling delte nyheden med sine følgere på Instagram tidligere i dag:

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

the end of #theoa “🐙🍷😭🙏🏽🔑” – last text to Grandma Vu

Et opslag delt af Brit Marling (@britmarling) den

“Vi er utroligt stolte af de 16 betagende kapitler i ‘The OA’ og er taknemmelige til Brit og Zal for at have delt deres dristige vision og for at realisere det gennem deres utrolige kunstneriske egenskaber,” siger Cindy Holland, chef for Netflix Originals, til THR.

Selvom Netflix ikke har det med at offentliggøre seertal, så kan man baseret på tal fra RottenTomatoes og IMDb konkludere, at serien var et hit blandt både seere og anmeldere. På RottenTomatoes scorer serien henholdsvis 84 og 83% blandt seere og anmeldere. På IMDb lander serien en anelse lavere med en score på 7,8/10.

LÆS OGSÅ:
DR køber rettighederne til 'SKAM'