Traileren til The Haunting of Hill House er landet, og du skal bestemt ikke se den, hvis horrorgenren ikke er noget for dig.

Den kommende Netflix-serie, der er moderne genindspilning af Shirley Jackson-romanen af samme navn, handler om en gruppe søskende, der som børn voksede op i det, der blev det mest berømte hjemsøgte hus i USA.

Som voksne er de nu tvunget sammen igen som resultat af en tragedie, og familien må langt om længe blive konfronteret med spøgelserne fra fortiden – og nogle af de spøgelser lurer i deres eget indre, mens andre hænger fast i skyggerne af Hill House.

Michiel Huisman, Carla Gugino, Timothy Hutton og Elizabeth Reaser spiller med i serien, der har premiere på Netflix den 12. oktober.

Se traileren til The Haunting of Hill House nedenfor:

LÆS OGSÅ:
91 tv-serier, der vender tilbage i år