2019 blev pludselig lidt mere spændende. Netflix fejrer nytår og varmer op til ny sæson af Stranger Things.

I de allerførste sekunder af det nye år var Netflix allerede klar med store nyheder om tredje sæson af hit-serien Stranger Things. Streamingtjeneste udgav nemlig en teaser, der er fyldt med en masse spor, der kan give svar på, hvad der vil ske i de kommende afsnit.

Den nye teaser-trailer afslører, hvornår serien denne gang vil finde sted: Nemlig sommeren 1985 – med en åbning af Dick Clark fra det år.

Det er endnu en gang Stranger Things-skaberne Matt og Ross Duffer, der står bag, og det velkendte cast af skuespillere vender naturligvis tilbage igen. Holdet inkluderer blandt andre Winona Ryder, David Harbour, Finn Wolfhard, Millie Bobby Brown, Gaten Matarazzo, Caleb McLaughlin, Natalia Dyer, Charlie Heaton, Noah Schnapp og Sadie Sink.

Sammen med den nye teaser-trailer udgav Netflix også en ny plakat til sæson 3.

Stranger Things 3 har premiere på Netflix den 4. juli.

LÆS OGSÅ:
Ny hæsblæsende trailer for Sæson 3 af 'Mr. Robot'