Hackerhelten Elliot og fsociety vender tilbage med en ny hæsblæsende trailer for 3. sæson af Mr. Robot

Hvis du stadig er lamslået og søger efter svar efter finalen på anden sæson af Mr. Robot, så kan du godt glæde dig. Det er nu lidt over et år siden, at vi sidst så noget til den skizofrene, stofbruger og superhacker Elliot. Men nu vender Mr. Robot og de Emmy-vindende skuespillere Rami Malek og Christian Slater heldigvis tilbage med en fed ny trailer.

Og det hele ser mere kaotisk ud end før. Traileren spår om en dyster sæson, hvor de magtfulde trækker i trådene, og de svageste må leve håbløst på gaden. Verdensøkonomien bløder og folk protesterer mod den gigantiske virkosmhed E Corp.

Traileren er et gensyn med karakterene FBI agenten Dominique DiPierro, spillet af Grace Summer, og Whiterose spillet af BD Wong. Tyrell Wellick, spillet af Martin Wallström, optræder også i traileren, og det ser ud til, at han får endnu mere tid på skærmen end i sidste sæson.

Den tredje sæson af Mr. Robot kommer til den amerikanske HBO i oktober. Det vides endnu ikke, hvornår den kommer på HBO Nordic.

Se traileren til Mr. Robot sæson 3 nedenfor:

LÆS OGSÅ:  Vender den danske stjerneskuespiller endnu en gang tilbage til amerikansk tv?