Top
Westworld sæson 2

‘Westworld’ vender tilbage – Se traileren til sæson 2

Skaberne bag Westworld deltog naturligvis også i årets San Diego Comic-Con, hvor den nye trailer til sæson to blev offentliggjort.

2018 skal året hedde, før vi får lov til at se Westworld igen. Ikke desto mindre sørgede HBO i går for, at fans af serien fik lidt at se frem til. Det skete i form af udgivelsen af en ny trailer til seriens anden sæson.

Jonathan Nolan, der blandt andet deltog i panelet, holdte igen med informationerne om den kommende sæson af Westworld, der første gang havde premiere den 2. oktober sidste år. Serien, der er baseret på Michael Chrichtons film fra 1973, åbnede op for en lang række mulige historier, men hvilke historier, der vil være i fokus næste år, er ikke afsløret.

“Et af mine spørgsmål omkring showet, er, hvor længe vi kan lave det,” sagde Nolan til fans, der var mødt op i Hal H. “Min opfattelse af virkeligheden har ændret sig, siden vi startede,” sagde han og tilføjede, at ham og Ed Harris havde drukket tequilashots på parkeringspladsen tidligere på dagen.

Showet er i år blevet nomineret til intet mindre end 22 Emmy-awards.

Der er endnu ikke fastsat en premieredato på seriens anden sæson, men forvent, at det bliver en gang tidligt i det nye år.

Se traileren til Westworld sæson 2 nedenfor: